fbpx

Stylecoach = en uvurderlig investering i din garderobe

Kender du det?

 

Du vil rigtig gerne at der skal ske noget nyt, men det er svært at tage det første skridt? 

Modet svigter måske, eller du ved ikke helt, hvor du skal starte?

Det er helt normalt. Vi ved, hvad vi har, men ikke hvad vi får.

 

Sådan en oplevelse havde jeg i 2014, hvor jeg fik et kærligt spark i en helt anden retning,  end jeg havde ventet. 

Jeg var så heldig at vinde en konkurrence i den lokale avis, hvor præmien var en dag med en stylecoach i en lokal tøjbutik.

Det er efterhånden en del år siden, men jeg tænker stadig tilbage på oplevelsen med taknemmelighed. 

Det gjorde en verden til FORSKEL for mig.

På det tidspunkt brugte jeg ikke mange penge på tøj, gik heller ikke særligt meget op i det, og var i det hele taget rigtig dårlig til at prioritere mig selv, og i det hele taget gøre noget ud af mig selv.

Jeg var vokset lidt fra den stille pige, mobbeofferet fra min skoletid,  men var stadig usikker på mig selv, både indeni samt udenpå, som det tydeligt ses på FØR billedet 🫣

På det tidspunkt i min karriere havde jeg netop avanceret på arbejdspladsen og skulle have et mere ansvarsfuldt og udadvendt job, hvor det at være præsentabel også var i højsædet.

Dette skrev jeg kort i begrundelsen for, hvorfor jeg skulle vinde denne konkurrence.

Jeg var ydermere rimelig grøn i jobbet, og jeg mente også, at det at få “styr” på min påklædning, ville kunne hjælpe min selvtillid lidt på vej, til at tro på, at det kunne jeg godt.

Det at være velklædt og føle sig godt tilpas i det du har på, er også et kæmpe selvtillids boost.

Derfor var glæden stor, da jeg blev ringet op og fik at vide, at jeg havde vundet konkurrencen.

Beskeden kom som sendt fra himlen.

stylist, ny mundering, Anette Heiner, kapsel garderobe

En fed dag med overskridelse af grænser

Jeg havde forinden dagen, hvor jeg skulle mødes med Anette, som stylecoachen hed, modtaget og udfyldt et stylecard, så hun vidste lidt om mig, mine præferencer, mit tøjbudget og hvordan min hverdag så ud.

Derudover skulle jeg tage nogle før-billeder af mig selv og sende dem til hende. GISP!!!!

Hun ville så forberede forskelligt tøj ud fra disse oplysninger, som jeg skulle prøve i løbet af dagen, som vi havde sammen. 

Samtidig skulle der også tages billeder af mig i forskellige outfits, da det skulle i lokalavisen, som en del af betingelserne for den konkurrence, der var udloddet.

Stylist, Ny Mundering, Anette Heiner, kapsel garderobe

Jeg var noget nervøs men også meget spændt, da jeg mødte op.

Men det var der slet ingen grund til. Jeg blev mødt af de skønneste mennesker, som var klar til at give mig en skøn dag.

Anette fik mig til at prøve en del tøj, som jeg aldrig i min vildeste fantasi havde regnet med, at jeg skulle prøve.

Der blev virkelig overskredet nogle grænser.

En del af tøjet, var også tøj, som jeg aldrig selv ville have købt, hvis jeg ikke havde fået hjælp. Og jeg endte faktisk med at købe en del af det.

Jeg lærte at style tøjet i løbet af dagen og fik vist, hvordan jeg skulle sætte det sammen på kryds og tværs.

På måder jeg aldrig selv ville have fundet på eller turdet gøre.

Det var den FEDESTE fornemmelse, og jeg følte mig virkelig lækker og selvsikker den dag, da jeg gik hjem. 

Jeg kan på det varmeste anbefale et kærligt spark ud af komfortzonen. 

Selvom det er grænseoverskridende, så får man det bare så godt af det. 

Hvad kan en stylecoach?

En stylecoach kan hjælpe dig med at finde ind til din stilkerne, som er hele fundamentet for DIG, DIN stil og den du ER.

Det handler ikke om at tage det på, moden dikterer, og det der er trendy lige nu, men om at tage det på, som udtrykker den du er, og som gør, at du føler dig godt tilpas.

En dygtig stylecoach har heller ikke præferencer i form at mærker og pris på tøjet, men tager udgangspunkt i dit budget og dine præferencer, og viser dig, hvordan du kan style det, så det passer til din unikke stil.

Du får nogle basale værktøjer, som du kan tage med dig, og bruge hele tiden i takt med at dit liv ændrer sig.

Jeg har et andet tøjbudget idag, og prioriterer kvalitet frem for kvantitet.

Jeg går mere op i mig selv, og stadig med respekt for min stilkerne, og hvad der virker for mig. De værktøjer jeg fik, bruger jeg stadig. 

I starten skulle jeg lige vænne mig til alt det nye, men nu er principperne blevet en integreret del af mig, og det falder mig nemmere at købe det rigtige tøj, og undgå for mange fejlkøb.

 

Når jeg føler mig som en million, så vokser min selvtillid, og det UDSTRÅLER jeg.

Det er virkelig en lækker FØLELSE. 

Jeg tør være MIG selv, og går i det jeg har lyst til , og ved lige hvad jeg skal gå efter. Det er så befriende og nemt. 

Jeg lader mig ikke diktere af moden eller hvad andre mener og synes. 

 

Hvad med dig?

 

Lader du dig DIKTERE af moden?

 

Tør du være DIG selv?

 

Og hvornår har du sidst følt dig som en MILLION?

Lyst til at høre mere fra mig?

Så hent mine 3 GENVEJE til at  elske HENDE DU SER i spejlet HER

 

Eller følg mig på Facebook eller Instagram 

 

Du er også altid velkommen til at sende mig en mail på info@betinaschou.dk

 

Jeg vil elske at høre fra dig 💜

Garderobe

Stilkerne – hvad for en ting?

Har du overblik over din garderobe, er der en rød tråd, så tøjet passer sammen på kryds og på tværs, eller stikker det i alle ...
Læs mere
Garderobe

De 3 vigtigste faktorer til at undgå fejlkøb

Tør du gå ind til dit klædeskab og tælle sammen for hvor mange penge, der hænger derinde i form af tøj, der ikke bliver brugt? ...
Læs mere
Garderobe

Hvorfor er det så svært at rydde op i garderoben?

Kender du det?   Du har ALT for meget tøj og alligevel føler du ikke, at du har noget at tage på? Dit tøj passer ...
Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

.