fbpx

Din stil er din selvkærlige superkraft – sådan bruger du den bevidst

Har du nogensinde tænkt over, hvilken historie din stil fortæller om dig?

 

Dit tøjvalg sender signaler – både til dig selv og til verden omkring dig.

 

Når du forstår, hvad din garderobe kommunikerer, kan du bruge den bevidst til at styrke din selvsikkerhed, udtrykke din personlighed og føle dig mere autentisk.

 

Og endnu vigtigere: Dit tøj kan faktisk være en form for selvkærlighed.

 

Når du klæder dig i noget, der føles godt, sender du et signal til dig selv om, at du FORTJENER at føle dig godt tilpas.

 

Lad os derfor dykke ned i, hvordan du kan bruge dit tøj som et kraftfuldt værktøj til at vise verden  (og dig selv!), hvem du virkelig er – med kærlighed til dig selv som den bærende kraft.

 

Din stil er din visuelle identitet – og din daglige selvkærlige handling

 

Ligesom dit kropssprog og dit tonefald formidler en stemning, så gør dit tøj det samme.

 

Når du vælger et outfit, vælger du samtidig, hvilken udstråling du vil signalere. 

 

Vælger du fx. bløde pastelfarver samt fine lette materialer, giver du et feminint og roligt udtryk.

 

Vælger du et mere skarpt snit og mørkere nuancer, så kan du udstråle autoritet og selvsikkerhed.

 

Intet af det er rigtigt eller forkert – men det handler om, hvad DU gerne vil udtrykke.

 

Og endnu vigtigere, om hvordan du viser dig selv omsorg ved at klæde dig i noget, der føles RIGTIGT for DIG.

 

Hvor selvkærlig er din nuværende garderobe?

 

En god øvelse er at tage et kig på din garderobe og stille dig selv nogle spørgsmål:

 

❓ Hvordan føler jeg mig, når jeg har mit tøj på?

 

❓ Er der en rød tråd i min garderobe, eller er det lidt tilfældigt?

 

❓ Passer mit tøj til den person, jeg er i dag – eller den person, jeg gerne vil være?

 

❓ Udtrykker mit tøj, at jeg værdsætter mig selv?

 

Ofte ender vi med at holde fast i en stil, der er forbundet med en tidligere version af os selv.

 

Måske har du tøj hængende, som du føler, du burde gå med, men aldrig tager på, fordi det ikke føles rigtigt.

 

Eller måske mangler du de stykker tøj, der virkelig får dig til at føle dig som dig selv.

 

At give slip på tøj, der ikke længere føles godt, kan være en kærlig handling over for dig selv. Det er en måde at sige: “Jeg fortjener kun det bedste.”

 

Sådan skaber du en selvkærlig garderobe, der matcher dig og din personlighed 

 

Vil du have en stil og garderobe, der føles 100 % som dig?  

 

Her er tre trin til at komme tættere på en autentisk og selvkærlig garderobe:

 

1. Find dine yndlings outfits  – det tøj, der virkelig får dig til at føle dig godt tilpas

Tænk på de dage, hvor du virkelig har følt dig godt tilpas i tøjet. Hvad er det ved tøjet, der gav dig den gode følelse? Vær nysgerrig. Var det en bestemt farve eller snit, der gjorde forskellen? 

 

2. Ryd ud med kærlighed – slip det, der ikke tjener dig længere

Gennemgå din garderobe med et nye øjne. Hvis et stykke tøj ikke føles rigtigt for dig, hvorfor så beholde det? Spørg dig selv: “Hvis jeg var ude at shoppe i dag, ville jeg så købe det her igen?” Hvis svaret er nej, er det måske tid til at give det videre. Husk: At slippe noget, du ikke elsker, er en kærlig handling – det skaber plads til noget, der virkelig føles som dig.

 

3. Tør at eksperimentere og omfavne dig selv

Nogle gange skal vi prøve noget nyt for at opdage, hvad der virkelig føles godt. Er der en stil, du altid har beundret hos andre, men aldrig selv har turdet prøve? Måske er det tid til at tage det første skridt og lege lidt med dit udtryk. Se det som en leg – en måde at vise dig selv, at du fortjener at have det sjovt og føle dig fantastisk i dit eget tøj.

 

Dit tøj kan booste din selvværd og styrke din selvkærlighed

 

Forestil dig, at du står foran spejlet i et sæt tøj, der får dig til at ranke ryggen og smile.

 

Det er ikke kun tøjet – det er FØLELSEN, det giver dig.

 

Når du vælger en garderobe, der matcher DIG, vil du automatisk føle dig mere selvsikker og samtidig sende et signal til dig selv om, at du er det VÆRD. 

 

Hvad siger din stil om dig – og hvordan kan du bruge den til at være mere selvkærlig? 

 

Lyst til at høre mere fra mig?

 

Så hent min 3 GENVEJE TIL AT ELSKE HENDE DU SER I SPEJLET HER

 

Eller følg mig på Facebook eller Instagram

 

Du er også altid velkommen til at sende mig en mail på info@betinaschou.dk

 

Jeg vil elske at høre fra dig💜

Garderobe

(Over)fyldt garderobe. Tom fornemmelse. Hvorfor?

Hvor mange penge har du brugt på tøj de sidste 6 måneder?   Og alligevel føler du dig ikke rigtig godt tilpas i dit tøj?  ...
Læs mere
Selvkærlighed

Slip fri af dine hæmmende overbevisninger

Har du nogensinde sagt til dig selv:   ❌ “Jeg er ikke god nok.”❌ “Jeg fortjener ikke succes eller kærlighed.”❌ “Jeg fejler altid, så hvorfor ...
Læs mere
Garderobe

Stilkerne – hvad for en ting?

Har du overblik over din garderobe, er der en rød tråd, så tøjet passer sammen på kryds og på tværs, eller stikker det i alle ...
Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

.