Du kender det måske…
Skabet er fyldt.
Og alligevel står du der om morgenen og føler, at intet rigtig fungerer.
Ikke fordi du mangler tøj.
Men fordi din stil ikke længere passer til dig.
Og nej – det er ikke din krop, der er problemet.
Det er, at din garderobe ikke støtter den kvinde, du er i dag.
Hvis du gerne vil finde din stil og føle dig godt tilpas i dit tøj igen, så start her.
Sådan finder du din personlige stil (uden at starte forfra)
1. Start med dig – ikke med moden
Mange kvinder leder efter deres stil ved at kigge udad.
Mode. Trends. Instagram.
Men din personlige stil starter et helt andet sted.
👉 Hvad føles rart for dig at have på?
Hvilke snit giver ro i kroppen?
Hvilke farver får dig til at lyse op?
Når du begynder at mærke efter, i stedet for at sammenligne, ændrer noget sig.
2. Find tøj der passer til din krop – som den er nu
Hvis du ofte føler dig forkert i dit tøj, handler det sjældent om din krop.
Det handler om snit og pasform.
Når du begynder at vælge tøj, der passer til din kropstype, og du lærer at fremhæve din kropfremfor at skjule, så kommer følelsen af “det fungerer” helt af sig selv.
3. Drop idéen om at du skal følge moden
En stor lettelse for mange kvinder over 50 er denne:
👉 Du behøver ikke følge moden for at have en fed stil, som du føler dig godt tilpas i.
Din stil må gerne være enkel.
Genkendelig.
DIN.
Jo mere du tør vælge fra, jo tydeligere bliver din stil.
4. Skab en garderobe der passer til dit liv
Din garderobe skal passe til din hverdag.
Ikke til en tidligere version af dig.
Ikke til en fremtidig krop.
Ikke til “hvad du burde gå i”.
Når din garderobe matcher dit liv, bliver det pludselig meget nemmere at finde noget at tage på.
5. Få styr på garderoben (uden at gå i panik og smide alt ud)
At finde sin stil kræver overblik.
Start med at kigge på det, du allerede har:
– Hvad bruger du faktisk?
– Hvad føler du dig godt tilpas i?
– Hvad hænger der kun, fordi du “burde brug det”?
Når du får ryddet op med bevidsthed, bliver det meget lettere at træffe gode valg fremover.
6. Byg din stil op med bevidste valg
Du behøver ikke en helt ny garderobe.
Men du har brug for en ny måde at vælge på.
Kig efter:
– god pasform
– materialer der føles rigtige
– styles der hænger sammen
Det er sådan, du skaber en garderobe, der fungerer i praksis.
7. Undgå fejlkøb – lær hvad du skal sige nej til
De fleste fejlkøb sker, fordi vi ikke er klare på, hvad vi leder efter.
Når du kender din stil og din krop, bliver det nemmere at sige:
👉 “Det er pænt… men det er ikke mig.”
Og det er dér, din garderobe begynder at ændre sig.
8. Vælg farver der fremhæver dig
Farver kan gøre en kæmpe forskel.
Nogle farver giver liv til dit ansigt.
Andre gør det stik modsatte.
Når du finder dine farver, bliver det meget nemmere at sammensætte outfits, der fungerer.
9. Brug accessories – men lad være med at gemme dig bag dem
Accessories kan løfte et outfit.
Men de kan ikke redde et outfit, der føles forkert fra starten.
Start med fundamentet:
tøj der passer, og som føles rigtigt.
10. Find inspiration – men mærk efter om det også er dig
Det er helt OK at lade sig inspirere.
Men din stil skal ikke ligne alle andres.
Brug inspiration til at få idéer til din egen stil og garderobe.
Ikke som den endegyldige sandhed.
11. Prøv dig frem – det er sådan du finder din stil
Du finder ikke din stil ved at tænke dig til den.
Du finder den ved at prøve.
Kombinere.
Justere.
Mærke efter.
Og pludselig opdager du:
👉 “Det her føles faktisk som mig.”
12. Stol på din fornemmelse
Hvis noget føles forkert – så ER det forkert.
Også selvom det “burde” fungere.
Og hvis noget føles rigtigt…så er det det som regel også.
Du behøver ikke en ny krop – du behøver en garderobe der støtter dig
Det her er måske det vigtigste:
Du skal ikke laves om.
Men dit tøj skal begynde at arbejde med dig i stedet for imod dig.
Klar til næste skridt?
Hvis du kan genkende det her…
👉 at dit skab er fyldt, men du stadig føler dig forkert
👉 at du er i tvivl om, hvad der egentlig klæder dig nu
👉 at du længes efter ro og retning i din stil
Så er du ikke alene.
Jeg har skabt et sted, hvor vi arbejder med netop det – i et tempo hvor du kan være med, oghvor det giver mening i din hverdag.
💜 Du kan læse mere om The Empowerment Lounge her



