fbpx

OM MIG

HEJ, JEG HEDDER BETINA

Jeg er hende der brænder for at du skal stå stærkt i dig selv og udfolde dit fulde potentiale til den fantastiske kvinde du er.

 

Jeg er uddannet Stylecoach, Life & Business Coach, Enneagram certificeret og forfatter til bogen “Fra TøjKRISE til LivsSTIL” og brænder for at hjælpe dig til en varig forandring i dit liv. 

 

Jeg ved hvor svært det er, ikke at kunne lide det, man ser i spejlet, for jeg har været der selv. 

Derfor hjælper jeg kvinder med at se det smukke i dem selv, så de kan få den fede følelse det er, at kunne gå ud af døren og føle sig LÆKRE og SELVSIKRE. 

 

Jeg er gået fra at hade min krop, til at elske det jeg ser i spejlet, og det hæver min ENERGI og mit HUMØR, og lægger fundamentet for en skøn dag. 

 

DEN FØLELSE KAN DU OGSÅ FÅ.

Vores garderobe afspejler ofte vores liv. Mange af de kvinder, der kommer til mig, har mistet overblikket over deres garderobe og er i tvivl om, hvad der klæder dem. De hader som oftest at shoppe og lader sig enten overtale af en sød ekspedient i butikken til at købe noget, de i bund og grund er i tvivl om, eller forlader butikken med en følelse af, at shoppeturen var en fiasko, da de ikke fik købt noget. En frustration, som oftest munder ud i, at shopping som regel bliver en hade-disciplin for mange kvinder.

 

Det gør det så heller ikke meget nemmere, at begrebet ”Fast Fashion” er en stor del af modebilledet, som gør, at der strømmer nye styles ind i butikkerne hele tiden, nærmest hver og hver anden uge. Og så er der ikke noget at sige til, at der ryger en del fejlkøb ned i kurven, som i sidste ende ryger i bunden af klædeskabet, stadig med tags på.

 

Der er mange følelser forbundet med tøj. Den følelse, man kan få, når man virkelig har noget på, man føler sig godt tilpas i, ja, ligefrem lækker. Så er man ikke til at skyde igennem, og der sker bare noget med ens selvtillid. Det er, som om man lige vokser et par centimeter og er bedre rustet til dagens udfordringer.

 

Omvendt kan den modsatte følelse gøre ondt værre. Det at komme ud ad døren i noget, du praktisk talt ikke føler dig helt tilpas i, fordi du har skiftet tøj et par gange og nu er sent på den, det forplanter sig til resten af dagen, og dit energiniveau daler.

Jeg oplever ofte, at det er svært for mange kvinder at genskabe overblikket over garderoben, når de først har mistet det. Jo mere tøj der hænger i din garderobe, jo mere mister du overblikket samt den røde tråd i din garderobe. Det er de samme stykker tøj, du tager ud og bruger, og samtidig synes du, at det hele bliver lidt kedeligt. Følelsen af ikke at have noget at tage på opstår, hvorfor du køber nyt tøj, hver gang du skal deltage i et arrangement.

 

Du vil højst sandsynligt heller ikke kunne finde en rød tråd derinde, som definerer dig og den, du i virkeligheden er. 

 

Derfor har jeg taget det bedste fra flere verdener, herunder min egen erfaring, sat det sammen og udviklet min egen model for, hvordan du én gang for alle kommer ind til kernen af dig, din stil og din garderobe og får den IMPLEMENTERET.

Vi er alle forskellige, og da det også er en ret personlig proces og udvikling at gøre op med sin garderobe, er det især vigtigt, at det sker i et tempo, du har det godt med, og hvor det er dig, der tager beslutningerne, når du er klar.

 

Det er ikke mig, der skal sige, hvad du skal. Jeg kan rådgive det bedste, jeg har lært, men det skal give mening for dig, og du skal kunne (gen)finde dig selv i din fremtidige garderobe.

 

Jeg håber, jeg kan være behjælpelig med et lille kærligt spark, når det kræves. Vi ved jo alle, at vi til tider har brug for at blive skubbet lidt for at udvikle os og gøre noget uden for vores komfortzone, så vi ikke luller os selv i søvn eller udskyder ting.

INDEFRA OG UD

Derfor er jeg gået et spadestik dybere og tilbyder forløb, hvor vi både arbejder med det indre og det ydre, så du kan udfolde dit fulde potentiale, og komme til at shine i din helt egen personlige stil. 

 

Der er fokus på selvkærlighed, selvværd & personlig stil. Hele DIG.

 

Er du blevet nysgerrig på, om jeg skal hjælpe dig til at stå knivskarpt i dig selv?  

Tilmeld dig nyhedsbrevet

.