Din stil er din selvkærlige superkraft: sådan bruger du den med vilje

Har du nogensinde tænkt over, hvilken historie din stil fortæller om dig?

Dit tøj sender signaler. Til andre, men i allerhøjeste grad også til dig selv. Når du tager noget på, der føles godt, siger du til dig selv, at du FORTJENER at have det godt i dit tøj.

Derfor kalder jeg din stil for din selvkærlige superkraft. Den er der hver eneste morgen, og du kan vælge at bruge den med vilje. 💜

Dit tøj taler, også når du ikke siger noget

Ligesom dit kropssprog og din stemme giver en stemning, gør dit tøj det samme. Når du vælger et outfit, vælger du også, hvordan du vil træde ind i rummet.

Bløde pastelfarver og lette materialer giver fx et feminint og roligt udtryk. Et skarpere snit og mørkere farver giver mere pondus og selvsikkerhed.

Intet af det er rigtigt eller forkert. Det handler om, hvad DU gerne vil udtrykke, og om at du giver dig selv lov til at gå i noget, der føles rigtigt for DIG. Kender du din stilkerne, bliver det meget lettere at ramme.

Din stil siger rigtig meget om dig

Hvor kærlig er din garderobe over for dig?

Tag et kig i din garderobe, og stil dig selv de her fire spørgsmål:

  • Hvordan har jeg det, når jeg har mit tøj på?
  • Er der en rød tråd i min garderobe, eller er det lidt tilfældigt?
  • Passer mit tøj til den, jeg er i dag, eller til den, jeg var engang?
  • Viser mit tøj, at jeg synes, jeg er noget værd?

Mange af os holder fast i en stil fra en tidligere udgave af os selv. Måske hænger der tøj, du synes, du burde gå i, men aldrig tager på, fordi det ikke føles rigtigt. Eller måske mangler du netop de stykker tøj, der får dig til at føle dig som dig. Det skriver jeg mere om i hvis din garderobe kunne tale.

3 trin til en garderobe, der føles som dig

 1  Find dine yndlingsoutfits. Tænk på de dage, hvor du virkelig har haft det godt i dit tøj. Hvad var det, der gav den gode følelse? Var det farven, snittet eller stoffet? Vær nysgerrig, for det fortæller dig en masse om, hvad du skal have mere af.

 2  Ryd ud med kærlighed. Gå din garderobe igennem med nye øjne, og spørg dig selv: “Hvis jeg står i en butik i dag, ville jeg så købe det her igen?” Er svaret nej, er det måske tid til at give det videre. At slippe noget, du ikke elsker, giver plads til det, der føles som dig. Har du svært ved det, så læs hvorfor det er så svært at rydde op i garderoben.

 3  Tør at lege. Nogle gange skal du prøve noget nyt for at finde ud af, hvad der virkelig føles godt. Er der en stil, du altid har beundret hos andre, men aldrig selv har turdet? Så prøv den. Se det som en leg og en måde at vise dig selv, at du fortjener at have det sjovt og føle dig fantastisk i dit tøj.

Din garderobe skal føles som DIG

Det er følelsen, der gør forskellen

Forestil dig, at du står foran spejlet i et sæt tøj, der får dig til at ranke ryggen og smile. Det er ikke kun tøjet. Det er FØLELSEN, det giver dig.

Når din garderobe passer til DIG, føler du dig mere sikker. Og hver morgen minder du dig selv om, at du er det VÆRD. Vil du i gang med at finde den stil, der passer til dig nu, så start med find din stil som kvinde 50+.

“Jeg er blevet mere bevidst og sikker i mit valg og fravalg af tøj, så kun det der klæder mig og jeg føler mig glad og tilfreds i, er i mit klædeskab. Forløbet har givet mig mere selvtilfredshed, så det at klæde sig på, nu er fyldt op med glæde og smil.”

Mette

Dagens lille kærlige spark

Tænk på dit yndlingsoutfit lige nu. Skriv tre ord ned om, hvordan du har det i det. De tre ord er din pejling, næste gang du står og skal vælge, hvad du tager på. 😉


Vil du have hjælp til at finde ud af, hvad der klæder dig nu?

I StilKompasset, min medlemsklub for kvinder 50+, hvis krop har ændret sig, lærer du at vurdere dit eget tøj ud fra den krop, du har nu. Vi tager udgangspunkt i det tøj, du allerede har, så målet er at vælge bedre, ikke at købe mere.

Hver måned er der et fokus, hvor jeg deler fra min egen garderobe. Du får små spørgsmål og eksperimenter, et forum med sparring og en live spørgetime. Du bestemmer selv, hvor meget tid du bruger, og der er ingen binding.

Kærligst

Betina 💜


Forfatter og stilcoach for kvinder 50+

Garderobe

Tøjregler for kvinder over 50: Hvem bestemmer egentlig, hvad du går i?

Findes der tøjregler for kvinder over 50? Om at mærke efter, hvad der er dig, og stå ved det. Plus en lille øvelse med det ...
Læs mere
Garderobe

Tøj der skjuler maven? Derfor skal du gøre det modsatte efter 50

Stort, løst tøj skjuler ikke maven. Det får dig til at se større ud. Her er mine konkrete tips til tøj, der klæder dig og ...
Læs mere
Garderobe

Tøj til kvinder over 50: Derfor føles det sværere, end det burde

Føles tøj pludselig sværere efter 50? Her er de tre grunde, jeg møder igen og igen, og fem konkrete råd til at klæde den krop, ...
Læs mere