Blogger Advent – 4. søndag i advent – spot on igen

Blogger Advent

Så blev det atter Blogger Advent og 4. søndag i advent. Det er lidt vemodigt, at det er sidste gave, der skal åbnes fra Monia. Jeg har hygget mig rigtig meget med at deltage i eventet, og set frem til hver søndag at skulle åbne en gave fra Monia. Jeg kan uden at lyve sige, at jeg må have haft den bedste “nisse” i Blogger Advent. Monia har virkelig lagt sjæl i, at finde nogle gode gaver. Og det virker, som om hun virkelig har kigget på min blog, for at finde ud af hvem jeg er, og hvad jeg sætter pris på.

Alle 4 gaver i Blogger Advent har været spot on. Så stor ros til dig, Monia, og tak for en hyggelig december. De tidligere gaver kan ses her, her og her.

Følg samtidig med på bloggen hos Sascha, hvor du kan se, hvad jeg har købt til hende

 

Nå men nu til gaven

#Blogger Advent 4 søndag i advent
Mange lækre sager

Nå, men du, kære læser, er vel spændt på at finde ud af, hvad jeg har fået denne søndag i gave af Monia? Så her kommer det:

  • 2 stk glimmer ankelstrømper fra VRS. Et par i sort og et par i blågrå. Jeg elsker at sætte lidt kulør på mit outfit med strømper, der “larmer” lidt. Så spot on.
  • 2 lækre rengøringssvampe i lilla. Dejligt anvendelige i køkkenet. De kan vaskes i vaskemaskine, og ridser og ruster ikke. Så igen helt perfekt.
  • 1 juleslikkepind i chokolade. Rigtig fin. Den fik kæresten, som fortærede den med velbehag. Så er der lidt til alle.
  • 1 lille tube 30ml Kamill hånd- og neglecreme. Helt perfekt størrelse til håndtasken, samt det er generelt nogle lækre cremer fra mærket Kamill.
  • 1 lille tube 14g Lancer Skincare. Det er bare så hyggeligt med små prøver på hudpleje.
  • 1 brev Pukka the – Mint Refresh. Mint hører altid til i en god kop the. Og så tager mint tit den søde tand, så et rigtig godt alternativ, når man lige trænger til et eller andet. Den glæder jeg mig til at smage.
  • 1 brev Numi the – White Rose. Næst efter grøn the, så er hvid the min favorit. Så den vil jeg også glæde mig til at nyde.

Det har været en fornøjelse at være med i Blogger Advent, og jeg vil helt klart med igen til næste år.

 

Hæklede alt-mulig kurve

#Blogger Advent 4 søndag i advent
Mine hæklede kurve og bornholmske favoritter

Selv om jeg ikke gør i julegaver her i den søde juletid, så havde min far og hans kone alligevel sendt mig en lille gave fra Solskinsøen Bornholm, hvor de bor. I den var et par hæklede kurve, som jeg havde bestilt, og så havde de været så søde at vedlægge to af mine absolutte favoritter fra øen: Bornholmsk honning fra Den Gamle Skole i Østermarie, samt lakridser fra Bülow Lakrids, i form af blød lakrids, karamelliseret Dulce de Leche-chokolade og knasende havsalt (deres julefavorit). Bedre fåes det ikke, og jeg kan næsten ikke vente med at smage.

#Blogger Advent 4 søndag i advent
Hæklede kurve – kun fantasien sætter grænser

Kurvene er hjemmeproducerede, og kan fåes i et hav af farver og størrelser. De kan bruges til brød, kager, slik, nødder og det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser. Og så kan de også gå i vaskemaskinen, hvilket helt klart er et plus her i huset. Jeg dur ikke til ting, der ikke kan maskinvaskes.

Jeg har valgt at få mine lavet i sort og hvidt garn, da de så passer til mit stel, som er Sort Kontur fra Menu.

Garnet, de er lavet af, er tykt og lækkert blødt, og de fremstår præsentable. Tusind tak for dem.

Skulle du være interesseret i nogle, så skriv en besked nedenfor eller per mail til mig, og så sætter jeg dig i kontakt med kvinden bag, og I kan sammen finde ud af, hvordan din/dine skal se ud.

 

Glædelig jul#Blogger Advent 4 søndag i advent

Til slut vil jeg benytte lejligheden til at ønske dig og din familie en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår  Jeg håber, at du også i det nye år vil følge mig her på bloggen. Og som altid hører jeg gerne fra dig, hvis du har idéer til emner her på bloggen.

 Signature

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.

CommentLuv badge