fbpx

Bæredygtighed – or not – i tøjbranchen

I mandags kunne Operation X i TV afsløre, at store tøjproducenter som Bestseller, H&M Og IC Group stod bag afbrænding af store mængder nyt tøj, og at det havde stået på i årevis. Det drejede sig om adskillige tons tøj, til trods for, at de reklamerede for deres fokus på bæredygtighed, og at de ikke oplevede spild i deres produktion.

H&M er kendt for deres verdensomspændende kampagne, hvor forbrugere bliver opfordret til at aflevere deres brugte tøj i butikkerne, mod at få rabat på køb af nyt tøj i selvsamme butik.

Bestseller har på den ene side sat sig et mål om at være en af de mest bæredygtige tøjvirksomheder, og på den anden side sender de stadig tonsvis af tøj til afbrænding.

Modeindustriens udfordring er helt klart, at der bliver produceret alt for meget tøj, også kaldet fast fashion. Tøjbranchen opererer med adskillige kollektioner i løbet af et år, prækollektioner, ekspreskollektioner, særkollektioner og lign, som gør, at store kæder som f.eks Bestseller og H&M har nye varer i butikkerne hver uge.

Der skal være nyt tøj fremme hele tiden, og til den billigeste pris, så branchen går på miljømæssige kompromisser i produktionen af tøjet, herunder overforbrug af vand, kemikalier og ofte børnearbejde. Derfor er det rigtig trist at se, at tøjet går til spilde, når det har krævet så mange ressourcer at fremstille.

Hvad kan du gøre som forbruger

Jeg er ikke i tvivl om, at tøjproducenterne gerne vil bæredygtighed, selvom ovenstående ikke indikerer det. De vil helt klart gerne bevæge sig i den retning, men føres i en anden retning, i form at de rigide krav, der stilles til branchen. Også kaldet fast fashion.

Som forbruger er vi selv i stand til at bevæge os i en anden retning, end den modebranchen gerne vil have os til at bevæge os i. Vi kan kigge indad og spørge os selv, hvad vi egentlig har brug for. Om vi reelt har brug for at iklæde os nyt tøj hele tiden, eller om der er andre ting, der er mere vigtige.

Jeg har, om nogen, været med til at genere denne overflods produktion af tøj, da jeg har ladet mig friste af alt det nye tøj,  der landede i butikkerne i tide og utide. Indtil jeg valgte at stoppe op, finde min egen stil, og definere de behov, min garderobe skulle dække.

Jeg har lært, at mærke den følelse tøj af høj kvalitet giver, i form af, at jeg føler mig mere velklædt, og at tøjet også ser ud af mere. De mange impulskøb er blevet lagt på hylden (sker dog stadig en gang i mellem – jeg er ikke helt frelst), og jeg begyndte, at kigge lidt mere på, hvad det var jeg søgte i tøjet. Hvorfor jeg købte det, jeg gjorde, og hvorfor det ofte endte i fejlkøb.

Bæredygtig kapsel garderobe

En kapsel garderobe er for mig et skridt i den rigtige retning. Det at rydde op og rydde ud, og tænke minimalistik, er ensbetydende med at sætte hælene i overfor det overforbrug af tøj, der foregår. Jeg forholder mig til hvert enkelt stykke tøj, jeg har i garderoben, og har kun items, som jeg holder af at have på, og reelt bruger. Og som jeg nøje har overvejet, inden jeg købte dem.

Jeg kan da stadig godt lade mig inspirere af alt det nye tøj,  der kommer frem hver sæson, men øvelsen ligger i, at jeg bevidst udvælger styles, som skal indgå i min kapsel garderobe den kommende sæson, og at jeg ikke lader mig lokke til at købe mere, end jeg har brug for.

Det kan stadig godt være svært, men jeg synes, jeg gradvist bliver bedre til det. Det er ellers nemt at lade sig lokke, når de forskellige tøjbutikker viser inspirationssæt frem på Facebook og Instagram, hvor de bare ser brandgodt ud i det. Så er det nemt at komme til at købe sættet, og så viser det sig bare ofte, at det faktisk ikke klæder mig på samme måde som dem, at det ikke passer til ret meget i min garderobe, og jeg ender med ikke at få det brugt. Og det er jo spild.

Jeg skriver en masse her på bloggen omkring det, at bygge en kapsel garderobe op, og hvis jeg har vakt din interesse for emnet, er du mere end velkommen til at blive her lidt længere og læse mere.

Kort fortalt handler en kapsel garderobe om følgende aspekter:

  • Køb tøj af god kvalitet (fremfor kvantitet) – de enkelte stykker tøj vil blive brugt mere, og skal kunne holde til at blive brugt.
  • Planlæg dine indkøb nøje (hver sæson) – så du undgår at købe for meget og forkert
  • Undgå at købe på udsalg eller køb noget du mangler – udsalg har tendens til at genere, at man får købt for meget og forkert.
  • Køb/sælg dit tøj (brugt) – det gør også, at du kan få en unik stil

Mange tager skridtet endnu videre og forsøger at gøre deres kapsel garderobe bæredygtig. Det vil sige, at de køber udelukkende bæredygtige brands og materialer. Jeg er ikke selv nået langt ad denne sti endnu, da jeg har haft mit fokus på, at minimere og optimere min garderobe, og begrænse indkøb, hvilket til tider ikke har været helt let. Jeg vil helt sikkert begynde at kigge mere på bæredygtige brands i fremtiden.

Jeg har fornyligt fornyet hele min undertøjsskuffe og bruger nu udelukkende bæredygtigt undertøj fra det danske firma Organic Basics. Du kan læse mere om firmaet og deres produkter her. Deres produkter er super lækre, og jeg køber helt sikkert mere hos dem fremover.

Følg mig

Hvis du har lyst til at læse mere, så kan du følge mig ved at tilmelde dig til nyhedsmailen nedenfor, så bliver du løbende opdateret, når der kommer nyt fra mig. Du kan også følge mig på Facebook eller på Instagram .

Du er også altid velkommen til at skrive til mig her.

Hav en god dag.

Kapsel garderobe til børn
Garderobe

Kapsel garderobe til børn, min step by step guide – Lisesommerlund.dk

Jeg har jeg fået besøg af min blogger-kollega Lise her på bloggen, som har lavet et lidt anderledes indlæg. Du kan læse mere om Lise …

Læs mere
Bandelettes lårbånd
Shopping

Bandelettes lårbånd – slip for sommerlår der klistrer og skarver

Vi kender det allesammen, jeg gør i hvert fald. Det ubehag det kan være at gå i nederdel og kjoler om sommeren, når det er …

Læs mere
Sloggi ZERO Feel undertøj
Shopping

Test af Sloggi ZERO Feel – innovativt undertøj

Sloggi kører for tiden en massiv kampagne på deres nye tiltag, ZERO Feel, som ifølge dem er den nyeste innovation indenfor undertøj. ZERO Feel er …

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

.