Få personlig hjælp til at få styr på din garderobe igen
For dig, der gerne vil have mig helt med ind i din garderobe.
Måske har kroppen ændret sig.
Måske har du masser af tøj, men bruger kun en lille del af det.
Og måske er du blevet træt af selv at stå med spørgsmålene:
Hvad fungerer egentlig på mig nu?
Hvad skal blive?
Hvad skal ud?
Og hvad giver mening at bygge videre på?
I Garderobe Genstart gør vi det sammen.
Vi tager udgangspunkt i dig, kroppen du har nu og det tøj, der allerede hænger i din garderobe, så du får mere overblik og bliver mere sikker på dine egne tøjvalg.
Hvad er Garderobe Genstart?
Garderobe Genstart er et personligt 1:1 forløb, hvor vi arbejder med din garderobe, din krop og dine konkrete tøjvalg.
Det handler ikke bare om at få ryddet ud.
Vi skal finde ud af:
- hvad der faktisk fungerer for dig nu
- hvad du bliver ved med at vælge – og hvorfor
- hvad der ikke længere føles rigtigt
- hvor du bliver i tvivl om snit, pasform og proportioner
- hvad der giver mening at bygge videre på
Jeg kommer ikke for at fortælle dig, hvad du “må” beholde.
Jeg hjælper dig med at forstå hvorfor noget fungerer – eller ikke gør – så du bliver mere sikker på dine egne valg fremover.
Målet er ikke en perfekt garderobe.
Målet er en garderobe, der fungerer i din hverdag og føles som dig nu.
Sådan foregår det
Garderobe Genstart består af tre dele, så vi både får skabt retning, arbejder konkret med garderoben og samler op bagefter.
1. Vi starter med DIG
Vi mødes online og taler om din stil, kroppen nu og de steder i garderoben, hvor du især bliver i tvivl.
Her finder vi ud af, hvad der skal være fokus på, når vi mødes hjemme i din garderobe.
2. Vi går din garderobe igennem sammen
Jeg kommer hjem til dig, og vi arbejder med det tøj, du allerede har.
Vi ser blandt andet på:
- hvad du faktisk bruger
- hvad der fungerer på kroppen nu
- hvad der ikke længere føles som dig
- hvor du bliver i tvivl om snit, længde og pasform
- hvad du kan bruge på nye måder
- hvad du er klar til at give slip på
Undervejs forklarer jeg, hvorfor noget fungerer eller ikke gør, så du bliver mere sikker på, hvad du selv skal kigge efter næste gang.
3. Vi samler op bagefter
Efter garderobegennemgangen mødes vi online igen.
Her samler vi op på det, du har opdaget, og de spørgsmål der er kommet bagefter, så du står med en tydelig retning videre.
Hvad får du ud af Garderobe Genstart?
Efter Garderobe Genstart har du:
- mere overblik over det tøj, du faktisk har
- større forståelse for, hvad der fungerer på kroppen nu
- mere klarhed over, hvad der føles som dig – og hvad der ikke gør
- lettere ved at se, hvad der skal blive, og hvad du er klar til at give slip på
- tydeligere pejlemærker, når du skal købe nyt
- større sikkerhed i dine egne tøjvalg fremover
Målet er ikke, at du skal ende med en “perfekt” garderobe.
Målet er, at garderoben bliver lettere at bruge – og at du føler dig mere sikker, når du vælger tøj.
Pris og praktisk
Garderobe Genstart koster 4.800 kr.
Du kan betale hele beløbet på én gang eller dele betalingen op i 2 rater á 2.400 kr.
Prisen inkluderer:
- indledende online samtale
- personlig garderobegennemgang hjemme hos dig
- opfølgende online samtale
- kørsel inden for en radius af 50 km.
Bor du længere væk, aftaler vi et kørselstillæg på forhånd.
Forløbet er for dig, der gerne vil have personlig hjælp til din egen garderobe og dine konkrete tøjvalg – ikke en generel stylingpakke.
Er du i tvivl?
Er du i tvivl om, forløbet passer til dig?
Så er du meget velkommen til at kontakte mig først for en uforpligtende snak.
Book din samtale herunder:
Garderobe Genstart + personlig shopping
Vil du også have min hjælp, når garderoben skal bygges videre?
Så kan du udvide Garderobe Genstart med en personlig shoppingtur.
Her bygger vi videre på det, vi allerede har fundet frem til sammen, og leder efter det, der faktisk mangler og giver mening i din garderobe.
Målet er ikke at købe en masse nyt.
Det er at vælge mere bevidst og finde tøj, der fungerer sammen med det, du allerede har.
Garderobe Genstart inkl. personlig shopping: 7.200 kr.
Du kan betale hele beløbet på én gang eller dele betalingen op i 2 rater á 3.600 kr eller 3 rater á 2.400 kr.